Evidensbaseret ledelse

På dette kursus bliver de studerende i stand til at udarbejde og vurdere evidensbaserede beslutningsgrundlag.


Kurset gør dig i stand til at udarbejde og vurdere evidensbaserede beslutningsgrundlag, herunder hvilke metoder der er mest velegnede i forhold til at skabe det ønskede beslutningsgrundlag, samt forståelse for beslutningsgrundlagets tyngde og begrænsninger.

Det første seminar introducerer evidensbaseret beslutningstagning og grundlæggende data-indsamling og -analyse. Første seminar omhandler også, hvad evidensbaseret ledelse er, samt kvantitative og statistiske dataindsamlings- og analysemetoder.

Kvalitative metoder som interview, observation, samt perspektiver på metodekritisk læsning af raporter mv. arbejdes der med på det andet seminar. Der arbejdes også med på tværs med, hvordan analyseresultater kan indgå som grundlag for ledelsesbeslutninger.

Således introduceres den studerende til en dybere forståelse af forskellige typer evidens, data og viden og udvikling af et undersøgelsesdesign, herunder formuleringen af et forskningsspørgsmål som hænger sammen med undersøgelsesmetoden.

På kurset får du desuden de nødvendige forudsætninger for at skrive akademiske opgaver baseret på et velfunderet metodegrundlag.

Efter kurset vil den studerende være i stand til at:

  • Identificere og afgrænse et it-forretningsmæssigt eller organisatatorisk problem, der kan belyses gennem dataindsamling og analyse.
  • Udvælge og begrunde valg af potentielle datakilder i henhold til både metodiske overvejelser, samt forretningsmæssige hensyn.
  • Selektere og begrunde valg af analysemetoder eller en kombination af disse i relation til metodiske, forretningsmæssige eller organisatoriske overvejelser.
  • At kunne skabe et forskningsdesign baseret på et mindre forstudie i en organisation.
  • Reflektere over styrker og svagheder ved forskningsdesignet i forhold til besvarelse af analysespørgsmål, samt refletere over potentielle forretningsmæssige eller organisatoriske implikationer ved anvendelse af analyseresultaterne.

Læs mere om kurset, lektionsplan, litteratur m.m. på siden her.

 

Kursusansvarlig: Christopher Gad

CV

  • Lektor ved IT-Universitetet, tilknyttet forskningsgruppen Technologies in Practice ved Institut for Business IT
  • Videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet
  • Ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Kontakt Christopher Gad på chga@itu.dk.

Christopher Gad er lektor i forskingsgruppen Technologies of Practice ved Institut for Business IT.

Han har primært undervist i organisationsteori og forandringsledelse. Han har gennem 15 år beskæftiget sig med og forsket i digitaliseringens konsekvenser for mennesker, organisation og samfund, senest med fokus på, hvordan forskellige forståelser af tillid præger henholdsvis datalogien og samfundsvidenskaberne og gør sig gældende ift. digitalisering.
 

Læs mere om Christopher Gads baggrund, forskning og udgivelser her.

Underviser: Jonathan Wareham

CV

  • Professor ved Institut for Business IT, IT-Universitetet i København
  • Professor i informationsvidenskab ved ESADE Business School
  • Professor ved Georgia State University
  • Ph.d. i Management Information Systems fra CBS
  • Seniorredaktør for MIS Quarterly
  • Direktør for ESADE Institut – Innovation and Knowledge

Jonathan Wareham er professor ved Institut for Business IT på IT-Universitet samt professor ved ESADE Business & Law Schools, Ramon Llull University.

Hans forskning er blevet offentliggjort/er på vej til at blive offentliggjort i tidsskrifter som MIS Quarterly, Organization Science, Decision Sciences, Decision Support Systems, IEEE Transactions, Journal of the American Society for Information Science and Technology m.fl.

Wareham har også været seniorredaktør for MIS Quarterly og bestrider samtidigt også redaktionelle stillinger hos Information Systems Research, Journal of Information Technology, Journal of the Association for Information Systems, Information, Organization og Journal of Strategic Information Systems. 
 
Ydermere har Wareham bestridt direktørposten for ESADE Institute for Innovation and Knowledge Management samt været medlem af rådgivende bestyrelser for en række akademiske institutioner, NGO'er og sociale iværksættere.   

Læs mere om Jonathan Warehams baggrund, forskning og udgivelser her.

Underviser: Steffen Löfvall

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet i København og CBS
  • Erhvervs-Ph.d. fra CBS & SDU
  • Cand. Merc. SOL fra CBS
  • Adjunktpædagogikum fra CBS
  • Fagansvarlig adjunktsupervisor, IT-Universitetet

Steffen Löfvall er ph.d., direktør og ekstern lektor på IT-Universitetet og CBS.

Han arbejder til dagligt med strategi- og organisationsudvikling i offentlige organisationer og private virksomheder i konsulentfirmaet cph:learning.

Steffen Löfvall underviser i strategisk ledelse på bl.a. uddannelserne Master of Public Governance og HD og er desuden en ofte anvendt foredragsholder.

Læs mere om Steffen Löfvalls baggrund, forskningsaktiviteter og erhvervssamarbejder her.


Underviser: Vasiliki Baka

CV

  • Lektor ved Institut for Business IT, IT-Universitetet i København
  • Medlem af forskningsgruppen REFLACT
  • Forelæser i eBusiness ved Alphine College 
  • Co-Founder og forskningspecialist ved YouTect Ltd 
  • Ph.d. i Informations Systems fra London School of Economics and Political Science

Vasiliki Baka er lektor ved Institut for Business IT på IT-Universitetet og tilknyttet forskningsgruppen REFLACT.

Vasiliki Baka har tidligere været ansat som lektor i eBusiness ved Alpine College. I 2012 afsluttede hun sin ph.d. ved London School of Economics and Political Science, omhandlende udviklingen af sociale medier, herunder sociale mediers påvirkning af opfattelsen og opbygningen af organisatoriske omdømmer. 

Hun har desuden været co-Founder og forskningsspecialist ved YouTect Ltd.

Læs mere om Vasiliki Bakas baggrund, forskning og udgivelser her.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk