Kandidat i
Digital Design og Interaktive Teknologier

Om uddannelsen

Den 2-årige kandidatuddannelse i Digital Design og Interaktive Teknologier giver dig dybdegående viden om, hvordan man designer digitale teknologier. Du tilegner dig en kritisk-analytisk metode og vil få praktiske designfærdigheder til selv at skabe nye interaktive teknologier.

Uddannelsen tilbyder et teoretisk grundlag, hvor du bliver trænet i at reflektere over teknologiens rolle i dag. Du udvikler kvalitative forskningsfærdigheder, der gør dig i stand til at undersøge og forstå, hvordan interaktive teknologier bliver anvendt. Uddannelsen giver dig også praktiske færdigheder til at designe ny teknologi på kreative, funktionelle og etisk ansvarlige måder. Kombinationen af teori og praksis klæder dig på til at arbejde med designudfordringer i både akademiske og professionelle sammenhænge.

I løbet af kandidatuddannelsen lærer du at håndtere komplekse designprocesser, lige fra de indledende studier til konceptudvikling, datavisualisering, programmering og implementeringen af det endelige design. Du vil erhverve tekniske færdigheder til at bygge prototyper, arbejde med forskellige programmeringsværktøjer og udvikle dine egne designforslag. Derudover vil du lære effektive strategier til at pitche og argumentere for værdien af dine designidéer.

Det første år giver dig et solidt teoretisk og praktisk fundament til at analysere, udforske og udvikle digitale designs og interaktive teknologier. I løbet af andet år kan du forme din individuelle profil og vælge et fokus på enten interaktionsdesign, UX-design eller datadrevet design.

Uddannelsen skærper din forståelse af design og digitale teknologier og styrker dine akademiske kompetencer til at navigere på arbejdsmarkedet. Med en kandidatgrad i Digital Design og Interaktive Teknologier tilegner du dig en reflekteret, kritisk og etisk ansvarlig tilgang til at mestre digital innovation i en hastigt forandrende teknologiverden.

Kandidatuddannelsen udbydes på dansk, men der indgår flere kurser i studieforløbet, hvor undervisningen og eksamen foregår på engelsk.

 

Mød studerende fra Digital Design og Interaktive Teknologier

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Er uddannelsen noget for dig?

Er du nysgerrig på, hvordan teknologi bruges i hverdagen? Vil du designe ansvarlige digitale løsninger, der har både samfundsmæssig relevans og kommerciel værdi? Som studerende på Digital Design og Interaktive Teknologier vil du opnå omfattende designviden og praktisk erfaring med programmering, så du kan skabe dine egne interaktive designløsninger.

Kandidatuddannelsen er både målrettet studerende, der fortsætter fra bacheloruddannelser i design, såvel som studerende fra relaterede akademiske områder som ingeniørfag, iværksætteri, softwareudvikling, humaniora og kunststudier. Uddannelsen opøver en kritisk holdning til den teknologiske udvikling og lægger stor vægt på at træne både analytiske og tekniske designfærdigheder, der supplerer din bachelorgrad.

Uddannelsen byder på meget gruppe- og projektarbejde, og du bør derfor være motiveret for at samarbejde med andre studerende – især på tværs af discipliner, da I kommer med forskellige akademiske baggrunde.

Digital Design og Interaktive Teknologier

Hvad lærer du på Digital Design og Interaktive Teknologier?

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Studiets opbygning

Kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier tilbyder kurser, der dækker de tre søjler i programmet: data og analyse, interaktive teknologier samt designteori og -metoder.


Det første år består af obligatoriske kurser, der giver et solidt akademisk og praktisk grundlag, mens andet år byder på valgfag og fokusområde for en selvvalgt designprofil.

Se studieordningen for Digital Design og Interaktive Teknologier


Kursus
(7,5 ECTS)
Kursus
(7,5 ECTS)
Kursus
(15 ECTS)
1. semester
Situeret teknologi
(7,5 ECTS)
Programmering af eksperimenterende interaktioner
(7,5 ECTS)

Avancerede designprocesser
(15 ECTS)

2. semester
Dataficering og repræsentation
(7,5 ECTS)

Programmering af mobile applicationer
(7,5 ECTS)

Digital innovation i praksis
(15 ECTS)

3. semester

Værdier og etik i design
(7,5 ECTS)
Valgfag eller projekt
(7,5 ECTS)
Fokusområde
Interaktionsdesign
eller UX design
eller Datadrevet design
(15 ECTS)
4. semester
Speciale
(30 ECTS)
Data og analyse
Interaktive teknologier
Designteori og -metoder

Obligatoriske kurser

Det obligatoriske indhold er fordelt på følgende kurser:

Data og analyse

  • Situerede teknologier (7,5 ECTS) tilbyder et teoretisk og metodisk grundlag for at analysere og forstå, hvordan mennesker interagerer med digitale teknologier i forskellige brugssituationer.
  • Dataficering og repræsentation (7,5 ECTS) giver dig en kritisk-analytisk tilgang til data: Hvad er det, hvor kommer det fra, og hvordan kan man visualisere dataen?

Interaktive teknologier

  • Programmering og eksperimenterende interaktioner (7,5 ECTS) giver dig kreative og tekniske færdigheder til at designe og udvikle nye interaktioner med teknologi.
  • Programmering af mobile applikationer (7,5 ECTS) giver dig tekniske færdigheder til at programmere mobile applikationer. Kurset bygger på grundlæggende JavaScript-programmeringsfærdigheder og introducerer React Native til udvikling af tværplatforms mobilapp.

Designteori og -metoder

  • Avancerede designprocesser (15 ECTS) giver dig et forskningsbaseret og designteoretisk grundlag for at planlægge og implementere designprocesser. Der vil være fokus på at udvikle færdigheder inden for interaktionsdesign, brugeroplevelser og co-design i et brugercentreret perspektiv.
  • Digital innovation i praksis (15 ECTS) præsenterer forskellige teorier og metoder til at arbejde med innovation drevet af design. Du vil lære at designe produkter, tjenester og systemer, der skaber værdi for en virksomhed eller organisation.

Andet

  • Værdier og etik i design (7,5 ECTS) lærer dig at forstå, artikulere og arbejde kritisk med værdier og etik i komplekse designsammenhænge.

Fokusområder, valgfag og kandidatspeciale

Med fokusområder, valgfag og dit kandidatspeciale har du mulighed for at forme din egen profil. Du kan læse mere om de tre fokusområder nedenfor. For valgfaget kan du vælge mellem en række kurser, der tilbydes på IT-Universitetet på kandidatniveau, eller tage fag på et andet dansk eller udenlandsk universitet.

I Kursusoversigten finder du beskrivelser af alle de kurser, der udbydes på IT-Universitetet i København.

Kandidatspecialet kan skrives i grupper eller individuelt. Du kan også vælge at lave et forskningsprojekt eller et projekt med en ekstern partner.

Mere

Skjul

Fokusområder

I løbet af kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier får du mulighed for at vælge et fokusområde, du gerne vil fordybe dig i. Du kan vælge mellem følgende fokusområder:

Interaktionsdesign (15 ECTS) er en udforskende og kreativ disciplin, der anvendes til at designe og skabe interaktive produkter og systemer. Kurset afdækker mulighederne for forskellige interaktioner ved at undersøge computeres udtryksmuligheder og de værdier, som interaktionen med dem skaber og understøtter. Du vil blive introduceret til forskellige teknologier og udfordret med designopgaver, hvor du skaber nye, konteksttilpassede designløsninger, mens du løbende udvikler din egen teknologiforståelse. Kurset er kendetegnet ved en praktisk og reflekterende undervisningsmetode i et studiemiljø, der giver dig mulighed for at omsætte designteorier til konkret praksis og reflektere over din egen designproces.

UX Design (15 ECTS) handler om at forbedre, hvordan folk interagerer med produkter som websites, apps og bærbar teknologi for at gøre disse daglige interaktioner mere nyttige, behagelige og lettilgængelige. Med den voksende brug af ny teknologi som kunstig intelligens (AI) og maskinlæring, som hurtigt bliver en del af forbrugerprodukter, spiller UX-designere en vigtig rolle i at tilpasse og genopfinde, hvordan vi interagerer med disse produkter på en nyttig og etisk ansvarlig måde. Du vil lære teoretiske koncepter, designmetoder og tekniske værktøjer til at skabe gode brugeroplevelser og særligt udforske det hastigt udviklende område af UX for AI og maskinlæring.

Datadrevet design (15 ECTS) giver dig mulighed for at bruge kvalitative og kvantitative data til at træffe informerede designbeslutninger. Du vil lære at indsamle, analysere og præsentere data på en avanceret måde. En vigtig del af kurset er at give dig en dyb forståelse af, hvad data betyder, og hvordan det kan anvendes i designprocessen og det færdige produkt. Du vil arbejde med data i samarbejde med eksterne interessenter og den bredere offentlighed.


 

Undervisningen

Undervisningen omfatter både forelæsninger, gruppeprojekter og øvelser. De studerende på Digital Design og Interaktive Teknologier kommer med forskellige faglige baggrunde, der spænder fra musik, kunst og design til naturvidenskab og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Denne mangfoldighed skaber et kreativt fagligt miljø, hvor projekter gribes an fra mange forskellige perspektiver.

 

En del af undervisningen foregår i IT-Universitetets labs, hvor du kan fremstille prototyper på dine koncept- og produktidéer.

IT-Universitetet samarbejder med erhvervslivet, og du vil samarbejde med virksomheder og organisationer fra både den private og offentlige sektor. Det betyder, at du vil arbejde med aktuelle problemstillinger fra den virkelige verden, og du får mulighed for at skabe dig et netværk i erhvervslivet allerede i løbet af dine studier.

Udveksling

Du har mulighed for at læse en del af din uddannelse på et udenlandsk universitet. Tredje semester er velegnet til et udvekslingsophold. Her kan du specialisere din uddannelse og profil og samtidig få erfaring med at arbejde i en ny kultur i et nyt land. IT-Universitetet har udvekslingsaftaler rundt om i verden, blandt andet med:

  • Australien – Queensland University of Technology
  • Australien – University of Technology Sydney
  • Finland – Aalto University
  • Italien – Polytechnic University of Milan
  • Italien – Università di Trento
  • Japan – Kyoto University, Graduate School of Informatics 
  • Norge – University of Oslo

 

Karrieremuligheder

Som kandidat fra Digital Design og Interaktive Teknologier får du en kombination af teoretisk indsigt og praktiske færdigheder. Du kan fx få arbejde som:

  • Interaktionsdesigner
  • User Experience Designer
  • Customer Experience Designer
  • Servicedesigner
  • Interface Designer
  • Designresearcher
  • Designetnograf

Du kan også arbejde med forskellige typer af digital konceptudvikling eller -formidling og arbejde med digital projektledelse eller jobs, der beskæftiger sig bred med digitalisering.

Er du interesseret i at søge en ph.d., så kan du læse mere om de forskellige forskningsområder her.


Meetingbox

Karriereportræt

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Det siger arbejdsgiverne

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Digital design bidrager til den grønne omstilling

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, og har du spørgsmål til uddannelsens indhold, studieliv eller andet, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.