Kandidat i
Digital Innovation & Management

Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management giver dig viden, færdigheder og redskaber til at håndtere de mange udfordringer og muligheder, der er forbundet med digital forandring og innovation. Uddannelsen kombinerer viden og kompetencer fra en række forskningsområder som f.eks. kvalitative og etnografiske studier af it, science and technology studies (STS), informationsvidenskab, virksomheds-, ledelses- og organisationsstudier og filosofi.

I takt med at digitale teknologier udvikles og spredes, påvirkes organisationer, mennesker og samfund på overraskende måder og i højt tempo. Håndteringen af den kompleksitet, som følger med digitalisering, kræver evner til at træffe informerede og rettidige beslutninger. I turbulente digitaliseringsprocesser må de klassiske teorier fra organisations- og ledelsesstudier ofte melde pas. Vi må blive bedre til at tænke og handle i spørgsmål, der relaterer sig til it. Disse nye evner baserer sig på en dyb forståelse af de komplekse samspil mellem mennesker, organisatoriske processer og digitale teknologier. 




På uddannelsen vil du undersøge, hvordan it og data former samfundet, organisationer og individers liv, og hvordan vores forhold til it er funderet i komplekse historiske, kulturelle og politiske sammenhænge. Du vil samtidig undersøge, hvordan it kan anvendes til at forfølge en lang række forskellige mål, og hvordan it i stadigt større grad spiller en rolle i forhold til de store samfundsudfordringer, vi står overfor, f.eks. inden for klima, miljø og sundhedspleje.

Kandidatuddannelsen har et bredt internationalt perspektiv og undervises på engelsk. Der vil blive brugt cases og eksempler fra både danske og internationale organisationer.

 



 


 

Mød en studerende på Digital Innovation & Management

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Er uddannelsen noget for dig?

Som studerende på kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management ønsker du at deltage i den rivende udvikling indenfor it-området og digital innovation, vel at mærke på en måde hvor du gør en forskel. Du er interesseret i digitalisering som et komplekst socialt, kulturelt og teknisk fænomen, og du vægter både teoretisk nytænkning og innovation samt metodisk opfindsomhed og praktisk engagement.

Du vil gerne lære at arbejde både kritisk og konstruktivt med de problemstillinger, som anvendelse af it indebærer for organisationer, samfund eller forretning, og som ofte kræver anderledes løsninger. 


Der er meget gruppearbejde i løbet af uddannelsen, så du bør være motiveret for at samarbejde med dine medstuderende.

Uddannelsen favner alle baggrunde, uanset om du har en baggrund i business, naturvidenskab eller humaniora, så længe du opfylder adgangskravene.

Studiets opbygning

Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management er fleksibelt opbygget, så du har frihed til at danne din egen unikke profil. Uddannelsen består af obligatoriske fag og specialisering i form af specialiseringsfagpakker.

Studieordning









Studiestruktur for MSc i Digital Innovation & Management
1. semester

Navigating Complexity: Mapping, Visualisation & Decision-making
15 ECTS

Reassembling Innovation
7,5 ECTS

Computational Literacies
7,5 ECTS

2. semester

Processes Innovation
15 ECTS

Programming and Data Processing*
7,5 ECTS

Specialisering**
7,5 ECTS
3. semester

Digital Organizing and Transformation
7,5 ECTS

Valgfag***
7,5 ECTS

Specialisering**
15 ECTS (inkl. specialeforberedelse)

4. semester

Speciale
30 ECTS

*Studerende, som har bestået et lignende fag inden studiestart, kan tage et valgfag i stedet.
** Specialiseringen skal vælges inden for udbuddet af specialiseringskurser, der tilbydes for Digital Innovation & Management. Der skal vælges 22,5 ECTS.
*** Valgfag kan både vælges inden for udbuddet af specialiseringskurser og øvrige valgfrie kurser, der tilbydes for Digital Innovation & Management. Modulet kan også bruges til at skrive et projekt under vejledning. Det er muligt at kombinere valgfag for at give plads til større studieaktiviteter.  

Obligatoriske fag

  • Navigating Complexity: Mapping, Visualisation and Decision-making (15 ECTS) udstyrer dig med et sæt teoretiske og praktiske værktøjer til at udvikle forskningsdesign til at navigere i komplekse datasæt. Du vil lære at bruge induktive undersøgelsesmetoder til at analysere kompleksitet, herunder problematisering, kontroverskortlægning, digitale metoder og situationsanalyse. Kurset giver dig værktøjer til at indsamle, visualisere og fortælle historier på baggrund af data på en måde, der understøtter både kvalitative og kvantitative tilgange til vidensproduktion. Du vil oparbejde en evne til at forholde dig kritisk, historisk og filosofisk til nye data-drevne videnspraksisser indenfor digital ledelse og innovation. Disse konceptuelle værktøjer vil hjælpe dig med at identificere de sociale og politiske implikationer af data for vidensproduktion, organisatorisk beslutningstagning samt for styringen af samfundet i dag.
  • Reassembling Innovation (7,5 ECTS) giver dig en række teoretiske perspektiver og metodiske værktøjer til at kunne forstå, analysere og forholde dig kritisk til komplekse sammenhænge mellem it, innovation og samfund. Du vil lære om organisationsstrategi og design inden for åbne økosystemer. Desuden vil du lære at reflektere over din egen rolle som aktiv deltager i fremtidens teknologiske og samfundsmæssige udvikling og over de politikker og værdier, der er indlejret i både design og anvendelse af teknologier.
  • Computational Literacies (7,5 ECTS). På kurset vil du lære at bruge grundlæggende koncepter og metoder inden for computervidenskab. Du vil lære at bruge computational thinking og metoder til at forstå og løse komplekse problemer samt designe socio-tekniske systemer. 
  • Process Innovation (15 ECTS) fokuserer på digital procesinnovation som en måde at udnytte potentialet i digitale teknologier til at kunne omorganisere organisatoriske arbejdsprocesser samt interne og eksterne ressourcer – dette for at kunne reagere på nye muligheder og udfordringer. Kurset dækker procesorienteret ledelse, teorier og metoder til både kontinuerlig og radikal procesinnovation samt emner, der relaterer sig til, hvordan digitale teknologier kan understøtte kontinuerlig og radikal procesinnovation.
  • Digital Organizing and Transformation (7,5 ECTS) undersøger organisationer i lyset af de organisations- og ledelsesmæssige udfordringer, der knytter sig til digital organisering og digital transformation. Kurset beskæftiger sig med spørgsmål om nye måder at arbejde på, og temaer omkring ledelse, styring og organisering. Du vil blive præsenteret for teorier og begreber fra området: Organisationsstudier, Digital transformation og forandringsledelse, som sætter dig i stand til bedre at forstå og reflektere kritisk over de grundlæggende udfordringer som individer og organisationer står overfor i mødet med det digitale, samt tilgange til at lede, styre og administrere disse udfordringer.
  • Programming and Data Processing (7,5 ECTS) giver dig en basis-introduktion til programmering og databehandling. Du vil lære at bruge programmeringssproget Python, og hvordan du kan arbejde med tabellarisk data. Kurset gør dig i stand til at løse simple programmeringsopgaver og giver dig et indblik i, hvad rollen som programmør indebærer.



Specialiseringer og valgfrie kurser

Uddannelsen tilbyder en række specialiseringskurser. Du kan vælge en af vores anbefalede specialiseringer eller kombinere specialiseringskurserne på andre måder for at forme din egen skræddersyede specialisering. 

Valgfag og kandidatafhandlingen giver dig sammen med dine specialiseringskurser mulighed for at forme din egen profil. Hvis du har valgfag, kan du vælge mellem en række kurser, der tilbydes på IT-Universitetet på kandidatniveau eller tage valgfag på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Kandidatafhandlingen kan skrives i grupper eller individuelt.

Se alle udbudte kurser på ITU i kursusoversigten.

 



Mere

Skjul

Specialiseringer

Specialiseringsudbud

Uddannelsen tilbyder en række specialiseringskurser. Du kan vælge en af vores anbefalede specialiseringer eller kombinere specialiseringskurserne på andre måder for at forme din egen skræddersyede specialisering. 
Valgfag og specialet giver dig sammen med dine specialiseringskurser mulighed for at forme din egen profil. Hvis du har valgfag, kan du vælge mellem en række kurser, der tilbydes på IT-Universitetet på kandidatniveau eller tage valgfag på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Specialet kan skrives i grupper eller individuelt.

Skræddersy din egen specialisering

Du har mulighed for at søge om at sammensætte din egen individuelle specialisering, der passer til dine egne mål og drømme. Her kombinerer du selv en samling af relevante kurser og/eller projekter, der tilsammen fylder 22,5 ECTS. Du kan eventuelt søge inspiration til specialiseringer på IT-Universitetets andre kandidatuddannelser. Du kan også læse din individuelle specialisering på et andet universitet i Danmark eller i udlandet.

Specialisering 1: 

Kursus: Big Data Processes (7,5 ECTS)
Kursus: Managing Business Analytics and Data-Driven Decision-Making (15 ECTS)

Specialisering 2: 

Kursus: Introduction to Service Design and Management (7,5 ECTS)
Kursus: Service Design - Management and Implementation (15 ECTS)

Specialisering 3:

Kursus: The Digital State (7,5 ECTS)
Kursus: The Digital State in Practice (15 ECTS)

 

Specialiseringsfilm

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Undervisningen

Undervisningsformen på Digital Innovation & Management veksler mellem forelæsninger og projektarbejde, hvor der stilles krav til selvstændighed, samarbejdsevne og projektledelse. Dine undervisere er blandt de bedste inden for faget, og det forventes derfor også, at du forbereder dig til undervisningen og deltager aktivt i timerne.

Projektarbejde er en vigtig del af Digital Innovation & Management. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i specifikke områder, der interesserer dig eller din projektgruppe, og for at engagere dig mere i dybden med forskellige case-organisationer.

Digital Innovation & Management er tilrettelagt således, at du, især på de store kurser på 15 ECTS, får mulighed for at samarbejde med offentlige organisationer og private virksomheder. På den måde kan du afprøve teorier fra studiet i praksis og arbejde med aktuelle industrielle- og samfundsmæssige problemstillinger. Samtidig kan du også skabe kontakt til erhvervslivet allerede under studierne.

Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management undervises hovedsageligt på engelsk, og kursusmaterialer vil være på engelsk. Der vil blive brugt cases og eksempler fra både danske og internationale organisationer.




Udveksling

Du har mulighed for at læse en del af din uddannelse på et udenlandsk universitet. Tredje semester er velegnet til et udvekslingsophold. Her kan du specialisere din uddannelse og profil og få erfaring med at studere og bo i en ny kultur i et nyt land. IT-Universitetet har udvekslingsaftaler rundt om i verden. For studerende på Digital Innovation & Management anbefales følgende universiteter:

  • Australien – Queensland University of Technology
  • Australien  University of Technology Sydney
  • Frankrig – University of Montpellier 2
  • Island – Reykjavik University
  • Japan – Kyoto University
  • New Zealand – Auckland University of Technology
  • Norge – University of Oslo
  • Schweiz – Università della Svizzera italiana
  • Spanien – Universidad Politécnica de Madrid
  • Taiwan – National Taipei University of Technology
  • Tyrkiet – Koç University
  • Tyskland – Frankfurt School of Finance and Management

Karrieremuligheder

Kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management giver dig et globalt perspektiv på it og forbereder dig til en karriere i den private eller offentlige sektor.

Med en kandidat i Digital Innovation & Management kan du fungere som bindingsled mellem forretning og it, da du har evnen til at tale begge ’sprog’ og forstå begge verdener. Du kender både til det nyeste inden for it og til forretningsbehov hos forskellige typer organisationer. Derudover vil du vide, hvordan man faciliterer og træffer beslutninger, der er baseret på dataanalyse og -fortolkning. Du vil også kunne nedbryde kompleksiteten hos moderne organisationer, analysere problemer og komme med kvalificerede forslag til løsninger på sociale og tekniske udfordringer.

It er overalt. Du vil derfor være værdifuld for en bred vifte af arbejdsgivere i både den private og den offentlige sektor. Du bør være klar til at forme din karriere i et skiftende fagligt miljø. Jobtitlerne nedenfor er eksempler på stillingsbetegnelser, du kan være kvalificeret til at søge – nogle afhængigt af, hvilket område du har valgt at specialisere dig indenfor:

  • Konsulent
  • Business Analyst
  • Business Intelligence Specialist
  • Chief Information Officer
  • Enterprise Architect
  • Functional Manager (eksempelvis inden for finansiering eller marketing)
  • Innovation Manager
  • It-projektleder
  • Process Manager/Owner 
  • Product/Service Manager
  • R&D Manager
  • Solution Architect

Du har også mulighed for at søge en ph.d. på IT-Universitetet.






Career portrait

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, og har du spørgsmål til uddannelsens indhold, studieliv eller andet, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.