Nyudnævnt ITU-professor: ”Vi skal passe på, at vi ikke bliver dummere, efterhånden som teknologien bliver smartere”
Brit Ross Winthereik tiltræder den 1. januar 2018 som professor i Science & Technology Studies på IT-Universitetet i København. I sin forskning undersøger hun, hvordan vi mennesker opbygger og anvender it-infrastrukturer – og hun advarer mod, at vi lader os begrænse af de teknologier og platforme, vi allerede har opbygget.
Institut for Business ITForskningBrit Ross Winthereikdigitaliseringoffentlig itbig data
Skrevet 10. januar 2018 07:44 af Vibeke Arildsen
Brit Ross Winthereik har siden slutningen af 1990’erne forsket i menneskers samspil med it og teknologiens rolle i samfundet. Den røde tråd i hendes forskerkarriere er et fokus på, hvordan vi organiserer og deler information. Især interesserer hun sig for det arbejde og de kompromisser, det kræver, at få it-infrastrukturer til at fungere i praksis.
Meget er forandret i teknologiens verden, siden hun i 1999 lavede feltstudier i spilcaféer på Nørrebro.
”Da jeg begyndte at studere it, var det at børnene på spilcafeerne spillede på netværkscomputere ret avanceret. Senere forskede jeg i brugen af it blandt praktiserende læger og så, hvordan lægernes it-systemer påvirkede deres arbejdsrutiner. På det tidspunkt handlede mange af diskussionerne om, hvordan lægerne dog kunne komme til at dele mere information mere effektivt til gavn for patienterne. It-systemerne skulle ikke længere være stand-alone systemer, men koblet i netværk, og det var komplekst og meget politisk,” fortæller Brit Ross Winthereik.
Vi skal frigøre fantasien
I dag er it en naturlig del af både arbejds- og privatliv, og teknologiens nærmest sømløse integration i hverdagen gør det sværere og sværere at få øje på, hvordan den egentlig påvirker os, mener Brit Ross Winthereik.
It er virkelig blevet infrastruktur i den forstand, at den er gledet i baggrunden og blevet naturlig del af vores arbejde og hverdag. Det betyder, at vi i dag ser verden gennem de infrastrukturer, vi har opbygget.
”It er virkelig blevet infrastruktur i den forstand, at den er gledet i baggrunden og blevet naturlig del af vores arbejde og hverdag. Det betyder, at vi i dag ser verden gennem de infrastrukturer, vi har opbygget. Derfor skal vi passe på, at vores tænkning ikke bliver begrænset af det, vi allerede ved,” siger hun.
Et aktuelt eksempel på, hvordan it kan skabe begrænsninger, findes ifølge Brit Ross Winthereik i hypen om, at big data på kort tid kan revolutionere både erhvervsliv og offentlige organisationer.
”Offentlige myndigheder og virksomheder i Danmark arbejder på højtryk med at undersøge hvilke muligheder, der er i data, og selvom det er glimrende, skal visionerne række længere end til at optimere produktionen, finde nye markeder eller gøre services billigere. Der ligger en udfordring for virksomheder og myndigheder i at frigøre fantasien og både tænke med og ud over de data og de platforme, som allerede findes,” siger hun.
It har brug for humanistiske metoder
Humanistiske metoder som etnografi kan hjælpe her med fortolkende og fortællende aspekter, der tilføjer kontekst til data, åbner forestillingsevnen, og vækker den kritiske sans, mener Brit Ross Winthereik.
Derfor er it ifølge hende et forsknings- og anvendelsesområde, der ikke kan undvære samfundsforskere og humanister. De er nemlig trænede i at stille spørgsmål til konsekvenserne ved blandt andet teknologiernes design og implementering.
Hvis vi ikke bliver ved med at stille spørgsmål til teknologien, er der en risiko for, at vi mister vores kritiske sans.
”Hvis vi ikke bliver ved med at stille spørgsmål til teknologien, er der en risiko for, at vi mister vores kritiske sans. It er indbegrebet af forandring og rummer en stærk orientering mod fremtiden. Vi skal passe på, at vi ikke sætter snusfornuft og opfindsomhed ud af spil og selv bliver dummere, efterhånden som teknologien bliver smartere,” siger hun.
Staten har et ansvar
Brit Ross Winthereik leder i øjeblikket det VELUX-støttede forskningsprojekt Data as Relation: Governance in the age of Big Data, som netop omhandler digitalisering og brug af big data i den offentlige sektor. Projektet har tilknyttet 13 forskere, som undersøger forskellige aspekter af, hvordan digitaliseringen og nye måder at anvende data på ændrer de statslige institutioner indefra.
Hun mener, at den offentlige sektor har et særligt ansvar for at sikre en ansvarlig udvikling af digitaliseringen.
Statslige institutioner skal huske at passe på borgernes data fremfor at hige efter at kunne det samme som de store big tech-industrier.
”Statslige institutioner skal huske at passe på borgernes data fremfor at hige efter at kunne det samme som de store
big tech-industrier. Ligesom vi borgere har et ansvar for, hvilke data vi deler med andre, har staten et ansvar for, hvordan digitaliseringen foregår, og for hvordan data bruges. Når offentlige myndigheder i Danmark vil bruge data om os, trækker vi måske på skuldrene og tænker, at det er lige meget. Men det er det ikke. It er jo meget mere end hardware og software. Det er social, politisk og fysisk infrastruktur for vores arbejde, liv og færden. Vi må aldrig trække på skuldrene og sige, at det er lige meget hvilken teknologisk kultur, vi er i gang med at skabe,” afslutter Brit Ross Winthereik.
Brit Ross Winthereik, professor, telefon +45 7218 5326, email brwi@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk