VKR-professor Bent Flyvbjergs "How Big Things Get Done" tog verden med storm i 2023
“How Big Things Get Done”, i hvilken VKR-professor ved IT-Universitetet i København Bent Flyvbjerg og journalist Dan Gardner præsenterer den ultimative guide til projektledelsens dos and dont’s, har taget verden med storm og er nomineret til en række priser.
Bent FlyvbjergDanish Institute for IT Program Managementdigitaliseringforretningledelsepriser
Skrevet 18. december 2023 08:01 af Theis Duelund Jensen
“Uundværligt råd til alle, der ønsker at forbedre deres projektledelse.”
“Det ultimative roadmap til, hvordan potentielt verdensændrende projekter rent faktisk kan levere deres vision til tiden og inden for budgettet.”
“Fremragende – og med en god mængde store IT-projekter inkluderet i analysen. Hver CIO og transformationsleder bør være opmærksom på resultaterne af denne bog.”
Siden udgivelsen i februar er VKR-professor ved IT-Universitetet i København Bent Flyvbjerg og journalist Dan Gardners bog How Big Things Get Done - The Surprising Factors Behind Every Successful Project, from Home Renovations to Space Exploration, der er baseret på Bent Flyvbjergs ekspertise og forskning inden for projektplanlægning og ledelse, blevet modtaget med stående bifald verden over.
I How Big Things Get Done afslører Bent Flyvbjerg succeskriterierne for afvikling af projekter, fra husrenovering til rumfart. Han sætter spørgsmålstegn ved almindelige misforståelser og afslører, at svaret ikke kun er omhyggelig planlægning, men at det også handler om at omfavne usikkerheder og forberede sig på det uventede. Bogen fremhæver vigtigheden af løbende læring, interessentengagement og politisk snilde, når man skal navigere i komplekse projekter. Ved at trække på omfattende casestudier giver Flyvbjerg en praktisk guide til at gøre store visioner til konkrete resultater.
Bogen kan købes hos Amazon og Saxo.
Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk