Digitalt lederskab

Alle virksomheder kan med digitalisering styrke deres leverancer og konkurrenceevne. På dette kursus kan du styrke din position som digital leder og få nye værktøjer til at drive it, digitalisering og forretning.


Digitalisering ændrer ofte virksomhedens produkter, service og forretningsmodel. Det er derfor afgørende at it skaber værdi for virksomheden og fungerer som en vækstdriver frem for en omkostning. At opnå succes med digitalisering kræver derfor digitalt lederskab, der forbinder it med forretningen på et højt ledelsesmæssigt niveau.

Digitalt lederskab handler om dine kompetencer både som leder og som medarbejder.

Du får en indsigt i, hvordan virksomheder drives og får en større forståelse for, hvordan digitalisering skaber værdi for forretningen. Det giver en praktisk forståelse af digitaliseringsudfordringerne for virksomheden.

Ud over en strategisk ramme får du konkrete metoder til at drive digital forandring gennem en forretningsforståelse, der har fokus på ledelse af digital transformation, digital governance og business case realisering.

Du får også en forståelse for og et sprog til at tale forretning med ledelsen om udviklingsveje og brug af digitalisering som drivkraft for forretningsudvikling.

Det giver dig en forståelse og ikke mindst evnen til at bidrage til virksomheden, udvikling af strategi og forretningsområder i en digitaliseret verden.

Med kurset opnår du følgende kompetencer:

  • Viden om og indsigt i sammenhængen mellem strategisk ledelse og digital ledelse
  • Forståelse for at bygge bro mellem forretning og digitalisering gennem digitalt lederskab
  • Indsigt i at anvende modeller til strategisk positionering og strategiudvikling; så som: trendanalyser, værdikæder, Porters 5 Forces, Red/Blue ocean, Industry Life Cycle, Growth Matrix Strategy, BCG Growth Share Matrix, Balanced Scorecard og Strategy Maps
  • Viden om udarbejdelse af forretningsmodel og value proposition
  • Viden om digital forandringsledelse og kulturforståelse, herunder disruptive forandringer i forretningsmodeller og IT-understøttelse
  • Viden om værdidrevet IT-governance, model for business-case for digitaliseringsprojekter, program- og projektrisikostyring
  • Indsigt i analyser af CIO’s udfordringer på kort og længere sigt
  • Anvendelse af kunstig intelligens i en forretningsmæssig sammenhæng
 

Som Senior Project Manager arbejder jeg bl.a. med digitalisering af processer, automatisering og data management. Kurset hjalp mig med at flytte mig på strategisiden og gjorde det klart for mig, hvad nye mekanismer og muligheder ved digitalisering betyder for strategiarbejdet.

Tidligere kursist og Senior Project
Manager ved PrimeServ i MAN

VIDEO: DEN DATADREVNE VIRKSOMHED

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Om kurset:

Kursets indhold:

Kurset er opbygget progressivt, så du først lærer at analysere interne og eksterne forhold. Dernæst lærer du om strategiarbejdet og til sidst lærer du at vurdere strategiens sammenhæng til ledelse og forretning. 

Analyse
Først lærer du at analysere konkurrencesituationen og virksomhedens interne og eksterne forhold med udvalgte strategiske analysemodeller. Her arbejder du konkret med metoder og værktøjer til at analysere den nuværende konkurrencesituation. Der bliver lagt stor vægt på analyse og en praktisk forståelse af de digitaliseringsudfordringer, som virksomheder befinder sig i. 

Strategi
Herefter lærer du at udvikle forskellige strategiske anbefalinger til at styrke forretningen og vurdere dem i sammenhæng med virksomheders ledelsessystemer, forretningsgange, organisation og virksomhedskultur samt digitaliseringsindsats. Du får metoder til udvikling af forretningsmodeller, hvor digitalisering indgår som en væsentlig drivkraft.

Implementering
Endelig skal forandringerne implementeres. Her bliver du klædt på til at gå i effektiv dialog med virksomhedens øvrige ledelse og topledelse om virksomhedens udviklingsveje, herunder anvendelse af digitalisering som drivkraft. Du får gode solide metoder til at drive it-projekter og får en forståelse for de forretningsmæssige rammer, som projekterne indgår i blandt andet gennem digital governance og business cases med fokus på gevinstrealisering.

Kurset henvender sig til nuværende og kommende digitale ledere enten inden for den private eller offentlige sektor. Fx ledere af it-afdelinger, it-konsulenter, digitaliseringschefer, it-projektledere, rådgivere på it-områder, projektansvarlige, projektledere eller lignende.

Tid og sted
Se datoer for næste kursusforløb i faktaboksen øverst på siden. Kurset afholdes på IT-Universitetet, Rued Langgardsvej 7.

Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling på kurset, som koster 20.000 kroner. Prisen er eksklusiv moms. Du kan søge om gratis deltagelse på kurset via finanskompetencepulje.dk, hvis du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Adgangskrav og tilmelding
Kurset udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Derfor er der heller ingen adgangskrav til kurser under ITU Professional Courses.

Detaljer
Kurset foregår på dansk. Der er ingen eksamen, men alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført.

Begrænset antal pladser
Der er et begrænset antal pladser på kurset. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt nedenfor har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du i meget god tid kontakter fondene for specifik vejledning.
 
Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler, at du og din leder forbereder jer grundigt inden, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Følgende legater er der bl.a. mulighed for at søge. Bemærk, at de opdateres løbende.

Kontakt Underviser

Har du spørgsmål vedrørende kursusindholdet er du velkommen til at kontakte kursusleder:

Jimmy Kevin Pedersen
E: jimmykevinp@gmail.com

Kontakt ITU Professional Courses

Har du praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, kursusafholdelse, interesseliste og lignende så kontakt os på:

itupc@itu.dk

For yderligere kontaktmuligheder klik her.



Underviser: Jimmy Kevin Pedersen

CV

  • Partner i konsulentvirksomheden 1stroke
  • Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen
  • Videnskabsministeriet, IT- og Telestyrelsen
  • Implement A/S
  • COWI/Muusmann Research & Consulting
  • Københavns Kommunes Økonomiforvaltning
  • Teknologisk Institut
  • Ernst & Young Management Consulting

Kontakt Jimmy Kevin Pedersen på jimmykevinp@gmail.com


Jimmy Kevin Pedersen arbejder som chefkonsulent ved Forsvarsministeriet. Han har siden 2006 været ekstern lektor på IT-Universitetet. 

Han har over 20 års erhvervserfaring med ledelse og rådgivning inden for en række områder som blandt andet forretningsudvikling, strategiprocesser og effektivisering ved brug af blandt andet lean-metoden i produktionen, service og administration, samt innovation og service operation management. 

I denne artikel fortæller underviser på kurset, Jimmy Kevin Pedersen, om business casen som et af it-lederen vigtigste værktøjer. 

Som it-leder er man brobygger mellem forretning og teknologi. Men mange it-ledere mangler viden om forretningen. Her er business casen er stærkt værktøj, fordi den dækker spændet fra forretningsstrategi og målsætninger over gevinster til forandring og innovativ anvendelse af it.

- Business casen har aldrig været vigtigere, end den er nu. Der er stort fokus på at få noget for pengene og erfaringen viser, at realisering af gevinster netop er det svageste led i fx it-projekter. Med mere fokus på gevinstrealisering vil business casen som værktøj gå fra at være...

Læs hele artiklen her

I denne artikel fortæller underviseren på kurset, Jimmy Kevin Pedersen, hvorfor digitalt lederskab er vigtigt, og hvordan det er med til at styrke forretningen. 

Alle virksomheder kan med digitalisering styrke deres leverancer og konkurrenceevne. Men med digitalisering ændrer man ofte på både produkter, service og forretningsmodel, hvilket griber dybt ind i virksomhedens værdiskabelse. Hvordan leder man den digitale transformation, så alle disse ændringer vedvarende styrker forretningen?

- For at få det fulde udbytte af en digital transformation skal man som digital leder være forretningskompetent. Man skal både kunne se, hvordan digitalisering virker på forretningen og skaber værdi for virksomheden, men man skal også vide, hvordan man påvirker den forretningsmæssige dagsorden. Det er helt afgørende...

Læs hele artiklen her

Video om en af kursets analysemodeller

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.